Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teglværksbestyrer, som Telegrafist, og i den
sørgelige Stilling som Lærer ved Vridsløselille
Cellefængsel. Det synes som om den digteriske
Stemning ikke indfandt sig meget hyppigt hos
ham; han stræbte øjensynligt ikke at fremkalde
den, og det skal siges til hans Ære, at han
aldrig har skrevet nogen Linje, som ikke bærer
Præget af den Fuldkommenhed, hans Evne tillod
ham at naa. Han havde den strængeste literære
Samvittighed og gav Intet fra sin Haand, som
ikke havde Kunstform.
Den yngste nulevende Slægt vil næppe ret
kunne forstaa, hvad de Ældre have set og fundet
i Kaalund. I Grunden forstaar man ikke fuldt
nogen Bog, med hvis første Fremtræden man
ikke var samtidig; den er blot derved, at Aarene
ere gaaede hen over den, rykket ind i et
halvfalsk Lys, det Lys nemlig, som det senere
Frembragte kaster tilbage over den og dens
Forfatter. Men Den, der var sexten eller sytten
Aar gammel da Et Foraar kom ud, vil erindre,
med hvilken Henrykkelse, hvilket Studium den
læstes — Linje for Linje, Strofe for Strofe og
hvert Digt tyve Gange om igjen. Det var
dengang (1858) saa saare længe siden, Julen havde
bragt et rigt Bind lyrisk Poesi og det tilmed af
en Digter, som med dette ene Bind erobrede
sig sin Plads i Verden. Man læste Bogen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
