Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Kunstner er i Besiddelse af, hvor han er
bedst.
Det kunde vel tænkes, at en Læser, der
ikke havde set Et Foraar, siden Bogen kom
ud, indtil nu bevarede Indtrykket uforvansket
af den mærkværdige Stemningsvirkning, som
Kaalund har opnaaet paa det Sted, hvor han i
sit Digt I Efteraaret siger:
Det er mig som igaar, da her jeg stod
En dejlig Juniaften. Hist i Lunden
Var Bordet dækket til et landligt Maaltid;
Fra Marken kom en Duft af Hø. og Lærken
Sang sødeligt sin Aftensang i Skyen.
Med skønne Piger gik jeg op paa Højen,
Hvor Asketræer skygge, og vi lo
Og søgte Lignelser til Skyerne;
Og alt, som saa vi spøgte, Aftenrøden
Udfolded sin uendelige Pragt.
Fra Solen gjennem Luften strakte sig
En Vifte lig af Guld; det var som saa’
Vi gjennem Himmeriges gyldne Porte,
Og Alle taug, udødelige Længsler
Gik gjennem Hjærterne. Vist aldrig glemmer
Jeg dette skjønne, flygtige Moment!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
