Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sige: hans Væsen var den lyriske Letopskræmthed,
det vil sige, han var letvakt og let forskrækket,
uden Tillid til andet end det, der
historisk laa bagved hans egen Tid. Han havde
som Digter ingen ny Overbevisning, ingen ny
personlig Tro. Derfor hans iøvrigt saa skjønne,
men saa trøstesløse Digt I Revolutionstiden,
derfor i dette Digt de mange Advarsler til
Ynglingen om ikke at haabe eller vente Noget af
Fremtiden. Derfor hans evige Udfald mod
Tidsalderen, der gaa saa vidt, at han i Digtet Vor
Tid ser det bare Effektjageri selv i Attentater
og Henrettelser, derfor hans Klager ikke blot
over dem, der rev Voldene ned, men over dem,
der vilde indføre en ny Tro paa Parnasbjærget.
Man vil endnu mindes den versificerede Polemik
mod Schandorph, der førtes ridderligt og
elskværdigt fra begge Sider, men i hvilken Kaalund
trak det korteste Straa.
Smukt og følelsesfuldt og uden nogen anden
Polemik end den mildt skæmtefulde, hvori
Kaalund havde en Styrke, klang hans Væsens
idylliske Grundstemning igjennem i de mange
Digte, i hvilke han har givet Billeder af Dyrenes
Liv. Han kunde vel her imellemstunder
fordærve Virkninger ved tendentiøs Theologi, som
naar han f. Ex. i Digtet Kaalormen om Helten
(Ormen) siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
