Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pardon, understøttede Opfordringerne udefra.
Saalænge Brøchner endnu var rask eller dog
ikke troede sig livsfarligt angrebet, længtes han
mangen Gang mod Døden. Saa virksom han
end var, saa havde han ikke alene ingen Frygt
for Døden, men en Art Kjærlighed til den.
Han kunde tale om den med Varme. Den
betød for ham Befrielse fra Personligheden,
Gjenforening med hint Allivets upersonlige Princip,
fra hvilket Individet er en Udstrømning; og han
var fuldt tilfreds med sin Selvforvandling til et
Moment i Guddommens Viden af sig selv i
dens evige Aandsrige — som han mystisk
udtrykte det.
Da Døden nærmede sig med hurtige Skridt,
fik den vel ikke derved i og for sig nogen
afskrækkende Karakter for ham; men han stræbte
at leve saa længe som muligt, dels for at kunne
lægge Grundvolden til sine Børns Opdragelse i
den Aand, hvori han ønskede dem opdragne,
dels for gjennem Offentliggjørelse af sine
Manuskripter at efterlade Vidnesbyrd om, hvad han
havde tænkt og forsket. Saaledes blev hans
sidste Leveaar hans eneste literært produktive.
Men disse hans store Bøger afspejle kun en Del
af hans Menneskevæsen og ikke den menneskeligste.
De give en Forestilling om hans Tankeliv
og hans pantheistiske Religiøsitet. De røbe hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
