Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skarpsindighed og hans Pathos — det er alt.
Og, som jeg sagde det, Stilen skræmmer. Det
er en rent skolastisk Stil, et Bogsprog med en
Mangfoldighed af tyske Participialkonstruktioner,
hvor Alt er ordentligt, men Intet har Livets
Uvilkaarlighed. Den afspejler alt det Stive, det
Nøjeregnende og ængsteligt Punktlige i
Brøchners Natur, giver en Slags Forestilling om en
vis Smaalighed i Smaating, der hos ham ikke
udelukkedes af hans Grundanskuelses Storsyn.
Men der findes en helt anden Stil i hans Breve
og i hans faa sidste populære Ting. Der er
over denne stive Stil i de store Bøger et Skjær
af Pedanteri, som aldrig laa over Brøchners
Person. Man ser ret vel, at han var en streng
Metafysiker, men man sporer ikke hans Stilling
til den konventionelle Moral, hans frie og vide
Tolerance, hvor noget af Verdensmandens
Synsmaade var forenet med noget af Spinozas høje
Ligegyldighed. Man formaar ikke at lodde
Dybden og at maale Styrken af hans Afsky for
al Theologi og alle theologiske Opfattelser, stillet
overfor denne hans Tankes officielle Kathederform,
der er saa videnskabelig i sit Tilsnit og
saa lidenskabsløs i sit Udtryk. Man ser ikke
heller, hvor pirrelig, hvor redebon til pludseligt
Brud han var overfor de Omgangsfæller, med
hvem ingen dybere Sympathi forbandt ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
