Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke være ædelmodige og glæde Andre, men
vi ville være uædelmodige og glæde os selv.»
Man vil kunne finde talrige Exempler af
denne Art. Nielsen kunde begynde tre
Sætninger i Træk stereotypt med disse Ord:
«Der er et Sjælens Suk i Digterens Klage.»
Og det var saadanne Gjentagelser og saadanne
Antitheser, der tilsidst ganske fordærvede
Nydelsen af hans saa færdigt skrevne og endnu
bedre holdte Foredrag. Men Ulykken var, at
Nielsen tilsidst ikke mere kunde opgive
Antithesen uden at opgive sin Tales Aand; den
hørte saa inderligt til hans Tankegang som til
den gamle franske Tragoedies med dens Kampe
mellem Tilbøjelighed og Pligt. Thi ingen Form
kunde være mere passende for en Religions- og
Kulturbetragtning, hvis hele tarvelige
Hemmelighed var den at stille Religion og Videnskab
op imod hinanden som sideordnede, absolut
uensartede Modsætninger, forenelige i samme
Bevidsthed. Religionen sagde Et, Videnskaben
et Andet, det stik Modsatte, der slet ikke kom
det Første ved; Existensen var praktisk og førte
til Tro, Erkjendelsen theoretisk og førte til
Indsigt; men denne Indsigt angik ikke hin Tro.
Videnskabens Gjenstand var det Rationelle,
Troens Gjenstand var det absolute Paradox,
tilegnet af Lidenskaben, en Forargelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
