Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
J. P. JACOBSEN. |
(1885.) |
——— |
Ung, lang, kejtet, bukkende dybt, saa det
lange blonde Haar faldt ned over Panden, kom
han en Dag i 1869 første Gang med et Hæfte
Digte i Haanden. Aftenen forud var i det kgl.
Theater et skrækkeligt Stykke blevet spillet,
denne eneste Gang, et anonymt, men som hvis
Ophavsmand en vis Jacobsen angaves. Slutningen
laa nær, at det forulykkede Skuespil og
de ulæste Digte havde én Forfatter. Læste
blev de derfor ikke; Kritikeren bladede lidt i
dem og sendte dem tilbage med nogle høflige
Ord og en Advarsel mod at skrive ranglede
Vers. Det var et Indtryk af Personen, som
var smeltet sammen med et Indtryk af underlig
løs Form i Digtene, der affødte disse Ord, som
Den, der skrev dem, sporløst bavde glemt indtil
han tre Aar efter med et Smil — det fineste,
sjælfuldeste Smil — mindedes om dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0283.html