- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
283

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det daglige, mundtlige Samkvem slukkedes
Genialiteten aldrig. Vel var og blev han stadig
ordknap; men det var med hans mundtlige
Replik som med Stilen i hans Skriftsprog: hvert
Ord ramte; hvert Ord bar Bud om trofast
Sindelag mod dem, han havde kjær, eller om
en Satire, der altid virkede til pludselig, lidt
forbauset Latter, fordi den var saa høj, at den
Foragt, hvorom den vidnede, og hvori man fra
dens Højde saa ned, syntes bundløs.

Men med Helbreden gik det stadigt, jævnt
tilbage. Han nedbrødes langsomt, som man
nedbryder et Hus, Stykke for Stykke, Sten for
Sten. Tidt var det skrækkeligt at høre paa
Hosten. Man vidste ikke, hvor man skulde
gjøre af sine Øjne for at han ikke skulde møde
Medlidenhed i Ens Blik.

Farvellet var tungt den Dag, han i Sommeren
1884 rejste til Thisted for der at dø og da han
for sidste Gang med rank og fornem Holdning
fulgte sin Gjæst helt ud paa Trappen og som
sædvanligt blev staaende, til hans Skridt ikke
mere kunde høres.

Værst var dog for Jacobsen den allersidste
Tid. Benene vare svulne, saa Gang fra
én Stue til en anden kun var mulig, naar han
holdt sig ved hvert Møbel. Det fine Haar var
faldet af, selv det lange bløde Skjæg var faldet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free