Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at der øverst findes en uafsættelig Styrelse, som
besætter alle Embeder uden at spørge Nogen.
Han finder Enevoldsmagten at foretrække for
Bureaukratiet. «I et Samfund,» siger han, «der
styredes efter demokratiske Principer, maatte
Beboerne ved en almindelig Afstemning kunne
indsætte og afsætte deres Embedsmænd, og
man maatte være sikret mod, at de valgte
Lovgivere ikke lavede Love, der var Flertallet imod.»
I dette Øjemed vil han dels sprede den
lovgivende Magt, saa der bliver én for det Stedlige,
én for det i streng Forstand Almindelige, dels
indskrænke den ved at lade Valgkandidaterne
forud forpligte sig angaaende visse Spørgsmaal
(det i hine Dage saa ofte nævnte mandat
impératif), endelig tænker han sig den personlige
Frihed i mange Maader udvidet, saa
Lovgivningsmagtens Myndighed paa disse Omraader
(f. Ex. i Alt, som angaar Religionen) ganske
faldt bort. Til dette sidste Punkt, at
Indbyggernes Religiøsitet eller Ikke-Religiøsitet er
Staten uvedkommende, vender han ofte tilbage
(S. 132, 154, 251).
Man ser, den unge Forfatter er i høj Grad
paa sin Post overfor Myndighedernes Tryk,
deres Uretfærdigheder og Dumheder, derimod
ret sorgløs overfor Middelmaadighedsregimentets
Farer. Men fra først til sidst er det dog de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
