Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
marvløse Moderate, de ved krigeriske
Sammenstød udeblivende, men efter Sejeren des
blodtørstigere Ordensvenner og Ordensveninder, som
han vil til Livs. De ere efter hans Opfattelse
i sidste Instans Skyld i alle Uordener og
Omvæltninger. (S. 60, 314).
Han vender sig med dyb Afsky fra det
umenneskelige Myrderi af de Overvundne, hvori
Versailles-Hæren gjorde sig skyldig. Men iøvrigt
er han klarttænkende nok til ikke at røres af
saadanne ulogiske og intetsigende
Humanitetsbestræbelser, som Genfer-Overenskomstens
Forsøg paa at hindre Brugen af exploderende Kugler
under en vis Vægt. Han finder det med Rette
overhovedet inhumant, at skyde med andet end
løst Krudt paa hverandre og han vover her at
gjøre den saa ofte hykkelsk forkastede og i
Smug anerkjendte Sætning: «Formaalet helliger
Midlet» til sin. Han skriver: «Hvad der er til
eget Gavn og Fjendens Skade, det er lovligt
Krigsmiddel.»
Dog skjøndt han kalder Krigen som
saadan inhuman, hører han til dem, hvem
Krudtrøgen beruser og Bajonetglansen henriver. Han
elsker i Grunden Krigen for dens egen Skyld
med en Soldats og en Kunstners Kjærlighed.
Han finder (endnu i Jagtbrevene), at Intet
forskjønner et Landskab som kæmpende Soldater;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
