Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opleve, at den vajede fra Kejserens Slot i Berlin.
Men han har set en Fjende i den, fordi den
rejstes imod Frankrigs. Thi i hin Bog fra 1872 er
det hverken for Versailles eller for Kommunen,
men for Frankrig, at Forfatteren tager Parti.
Det er blevet en Troesartikel, at Germanerne
have mere udpræget Individualitet end
de Franske, medens dog Tyskernes forbausende
Ævne til at lade sig disciplinere og uniformere
taler herimod. Dinesen har denne selvstændige
og tilnærmelsesvis rigtige Karakteristik af det
franske Temperament: Franskmændene ere lette
at styre. De følge blindt den, de tro paa; de
følge ikke den, de ingen Tro have til — Enhver
har Vilje. Men ville de alle Et, ere de
netop derfor stærkere end deres Modstandere,
hvor Enhver kun vil, fordi En vil.
Dog i Frankrig elsker Forfatteren atter Paris
og Pariserne. Pariserne ere ham et Folk i Folket,
«den stolteste, den ædleste Nation». Paris er
«Verdens Hovedstad». «Der er kun én By, og
det er Paris». Til Gjengjæld er Pikkelhuen
ham Sindbilledet «paa Overmod, Opblæsthed,
Bedrag og Tyranni».
Der er megen Ungdom og Alvor, megen
praktisk Sans, megen Danskhed fra Krigsaarene
og megen Tilbøjelighed til Enthusiasme i disse
aabne, uforbeholdne Udtalelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
