- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
22

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Opfattelsen af en ganske enkelt Modsætning,
en simpel Livs-Antithese, der gik over til at
blive en oftere tilbagevendende Antithese i hans
Kunst. Det var Modsætningen mellem Livets
Retside og dets Vrangside, mellem Virkeligheden,
som den tager sig ud for den velhavende
og velnærede Sorgløsheds Øje, og den samme
Virkelighed, som den viser sig for den, hvis
Øje naaer ned til Armoden i dens Elendighed
med al den Forvorpenhed, al den Fortvivlelse,
alt det Had til de Bedrestillede, som den huser.

Typisk for Kielland er i saa Henseende
Novelletten «Folkefest». Det unge glade
Ægtepar ser først Landsbymarkedet fra Forsiden og
opbygges ved det muntre, livlige, fredelige
Skue, saa umiddelbart derefter det samme
Marked fra Bagsiden, fra Vejen bag om Teltene
og forfærdes over den sminkede Nød og den
pjerrotklædte Raahed.

Samme Motiv er varieret i «Balstemning»,
hvis Foredrag, naar Slutningspointen undtages,
desværre har en Klang af gammel Roman-Pathos.
Det forekommer den unge Attaché i
hans salige Henrykkelse over Ballets Pragt og
hans Dames Skjønhed, som om Gulvet gyngede
under hendes Fod. Hun som selv har været et
fattigt Barn og som allerede paa Vejen i Vognen
har mødt den omstaaende Skares misundelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free