Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske den større Fortælling «Else» drejer sig
om den samme Grundmodsætning, og denne
faar et næppe mindre skærende Udtryk i det
udmærkede Kapitel af «Garman & Worse»,
hvor Konsulen og Marianne samtidigt begraves.
Tage vi nu Antithesens to Led enkeltvis
for os, saa er der hos Kielland i den Maade,
paa hvilken rundt om i hans Skrifter det finere
Vellevnet skildres, Noget, der røber Fortrolighed
dermed, til en vis Grad Forkjærlighed derfor;
man har endog undertiden ondt ved ret at tro
paa Indignationen derover; i Maaden derimod,
paa hvilken de af Samfundet stedmoderligt
Behandlede, de Forkastede eller Udskuddet stilles
op derimod, er der noget Oprørsk, Noget, der
gaar ud paa at vække Forargelse, en vis Trods
og megen Haan. Skjønt Kielland sidder inde
med en Levning af Romantikens Hang til at
fremstille de lavere Klasser som bestaaende af
mere renhjertede og ædelttænkende Mennesker
end de højere, saa skildrer han dog de Fattige
med deres Laster; men han kaster al væsentlig
Skyld for Lastefuldheden iblandt dem over paa
de lykkeligt Stillede, der lade de Andre gaa
for Lud og koldt Vand, dersom de ellers ikke
selv forføre, fordærve og tilmed fordømme dem.
Han er i dette Punkt som de ovrige norske
Forfattere i høj Grad Samfundsmoralist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
