- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
32

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Hertil er kommet en Del Paavirkninger fra
den udenlandske skjønne Literatur. Kielland
har ikke uden Udbytte læst de moderne Franske,
han har taget Ideen til sin Familie-Historie
gjennem flere Bind fra Balzac og Zola, men
hans norske Væsen har mindre Affinitet med
dem end med de lidt ældre Englændere; særlig
har Dickens slaaet ned i ham (omtrent som i
Daudet) og det øjensynlig ikke blot ved sin
humoristiske Fortællerstil, men ved den
Forkjærlighed, han i sine Romaner gjerne viser for
de lavere Samfundslag, og ved hans større Sans
for de enfoldige Hjerters end for de rigtudviklede
Personligheders Dyder. Der er hos Dickens en
vis Mistillid til Nytten af megen Kundskab,
hvoraf der hos Kielland findes Glimt.

Alle disse Indflydelser og Paavirkninger
have ligget og enet sig i hans Sind, alt imens
han i Stavanger brændte og solgte sine
Teglsten og da de til Gavns havde befrugtet hans
Følelsesliv, hans Barndoms- og Slægt-Erindringer,
blev paa en Gang ved Indtrædelsen i den
modnere Mandsalder hans Natursans og hans
Iagttagelsesgave produktiv, og der behøvedes da
kun en Løsrivelse fra de tilvante Forhold, kun
Opmuntring og redebon Anerkjendelse, for at
Novellette- og Romanforfatteren skulde staa fuldt
færdig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:21 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bgfressays/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free