Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smukke, troløse Karl. Vi erfare direkte intet
om Karens Selvmord, men gjennem Rævens
Betragtninger over Harens formodede og
ubegribelige Flugt begribe vi, hvad der er hændt.
Hvor det derimod ikke er nok at antyde, hvor
det gjælder om at fordybe sig, hvor det Rette
vilde være som Hamlet altid at kunne grave
en Alen dybere ned end de Andre, der slaar
Kiellands Talent og Stil ikke til.
Herpaa beroer det, at det overordentlige
Mod, med hvilket Kielland griber sine Æmner
og lægger sig dem til Rette, ikke er ledsaget
af en tilsvarende Dristighed i Udmalningen.
Hans anden Roman, «Arbejdsfolk», havde
i sit Æmne forskjellige Momenter, som der
udfordredes sandt Kunstnermod til at fremdrage,
saaledes Kristines Sygdom og Statsraadens
Forhold til hans Frøken Nielsen. Beundringsværdig
er især den Dristighed og den Takt, hvormed
Kristines Historie er fortalt. Men Kielland har
kun Mod til sin Virkelighedstroskab paa det
Vilkaar, at han ikke længe behøver at nære
det. Han trænger til hurtigst muligt at springe
fra; han antyder det Værste og tier. Kielland
lader f. Ex., saa urimeligt det end er, Kristine
dø af sin Sygdom; han tør ikke se Virkeligheden
saa længe under Øjne, at han lader hende
leve med Sygdommen. Ligedan antyder han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
