Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den at bære sit Haar à la malcontent. Der er
imidlertid intet Tilfældigt i det negative Præg,
som god nordisk Poesi i det sidste Aarti har
havt. I vor Tid i Norden vil med Nødvendighed
al den Digtning, som har sund Livskraft i sig,
blive samfundskritisk. Hvad der fremkommer
af idyllisk Literatur, det vil sige af Literatur,
i hvilken ingen Utilfredshed med det Bestaaende
spores, vil uundgaaeligt være en Poesi, som er
bygget paa Reminiscenser af den gamle
Verdensopfattelse, hvis Opløsning vi opleve, og af
ældre Tiders Kunst.
Aarsagen er simpel: Al Kunst er Udtryk
for en Livsanskuelse. Jo stærkere og fuldere
Overensstemmelsen er mellem Kunstnerens
Livsanskuelse og den, der raader i Samfundet
omkring ham, des mere harmonisk vil han
forekomme eller være. Men vi leve for Øjeblikket
i en Periode, hvor der finder et næsten skrigende
Modsætningsforhold Sted mellem den
theologisk-pædagogisk-politiske Grundanskuelse,
paa hvilken det officielle Samfund hviler, og den
Verdensbetragtning, de fremskredne Aander have
tilegnet sig. Derfra Konflikten mellem Literaturen
og Samfundet. Hvad der i den skjønne Literatur
nu til Dags er idyllisk, hvad der efter at
have nedlagt sine Vaaben trækker op med
vajende Faner og fuld Musik, det vil i Regelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
