Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Ja jeg véd mere. Jeg véd, at vi i Virkeligheden
ikke have nogen frisindet Fylkning ...
og at de Fleste af dem, der ærligt anse sig
for Frihedsmænd, i Grunden er saa gode
Bagstrævere som Nogen kan ønske. Tag hele den
Flok, som kalder sig liberal; giv den Magten
— og den vil ikke reformere en kongelig
Hestestald engang, mindre reformere Samfundet.»
Men han slutter modigt og rigtigt, at naar der
ikke findes nogen virkelig Frihedsflok i Landet,
saa er der des mere Grund til at arbejde en
op. Og dette turde være den melankolske
Novelles bedste Moral.
Paa dette Punkt ligger Garborgs Styrke og
Garborgs Tro. Han er forud, langt forud for
den frisindede Gruppes almindelige flade
Optimister, idet han vel véd, hvilke dybe Brøst
det, der i Norden kalder sig Frisindethed, lider
af og endnu længe vil lammes ved. Han har
ret vel set, at den afgjørende Modsætning ikke
er den, der bestandig stilles til Skue, den
mellem Tilliden til Flertallet og Frygten for
Flertallet, men den endnu paa alle Maader
tilbagetrængte, tilhyllede, overplastrede og
bortløjede Modsætning: frisindet eller kirkelig.
Alligevel har han ikke deraf ladet sig lede bort fra
Folkepartiets Lejr. Han deler ikke Kierkegaards
eller Ibsens Afsky for den liberale Majoritet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
