Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andre skrabe sammen til En, og saa bestandig
at fordre højere Løn. Det er, siger Bogen,
Følgen, fordi en sørgelig Fortidshistorie har
medført, at dette Land, der burde være en
Arbejdsstat efter schweizisk eller belgisk Mønster,
er blevet en Kancelli- eller Literatur-Stat efter
tysk: Bonden ser, at naar en fattig Dreng vil
læse til Præst, saa gribes han under Armene
ovenfra og hjælpes frem, men gjør En en nyttig
Opfindelse, lades han i Stikken; thi det
betragtes baade for Staten og den Private som
fint at faa sin Industri fra Udlandet. I Norges
Fattigdom er Landet selv Skyld. Finland
udfører Korn, Kjød, Vildt og Andet i Mængde,
hvad udfører Norge? Emigranter. Schweiz har
sin Industri, som sender sine Varer Verden
rundt. Hvad fabrikerer Norge? Brændevin og
Øl. — Bønderne skove vildt og blindt uden
Tanke for, at de øde Landets Kapital. De
store Næringsveje, Skibsfart og Fiskeri, hvori
Kystbefolkningen sætter alle sine Sparepenge,
ere efter deres Natur det rene Lotterispil; de
ødelægge al Viljeskraft i Folket, lære det at
haabe og stole paa Slumpelykken.
Denne økonomiske Vildmandsagtighed fremmes
ved Religionen, der lærer Folket, at det
skal lide paa Vorherre og ikke sørge for
Imorgen, og Folket har indsuget Lærdommen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
