Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig se i hans Lejr. Og nu følger i Daniels
Livshistorie den glubende Hungers Tid, skildret
med fuld Sandhed og dog med Humor, Hungerstiden
med alle dens platte Savn og alle dens
hundske Ydmygelser, i hvilken Barndomssalmen
stadig summer i hans Øren:
Thi Gud giver sine baade Klæder og Fød’,
Naar de monne sødelig so—ove.
Saa tyr han til den gamle, almægtige theologiske
Professor, der er bekjendt for sin rene
Tro og sit gode Hjærte. Professoren synes om
Fyren: «Der var paany en af disse sunde,
uskadte Bonde- og Barne-Naturer med den rige
Gave til at tro og til at elske; her var paany
en Mand af Folket, dreven af Aanden ud til
Herrens Krig ... en sand Israelit, hvem der
ikke var Svig i.» Og Daniel lader hos Professoren,
som var han en staalsat Troende, ligesom
han hos Fram har ladet, som var han en
af hans. Han bedrager ikke direkte, men han
svigter og sviger, uselvstændig som han er
indtil Marven i sit Væsen. Tilsidst indser han
det selv; han véd, at saasnart han hører en
Mening fremsat med Fynd, saa glemmer han
over den det, han før troede. Og han danner
sig da den Filosofi, at det er Tro, ikke
Selvstændighed, hvorpaa det kommer an; det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0094.html
