- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
99

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

finde betydningsfulde Synspunkter. Han har
Øje for den væsentlige Væremaade hos
Gjenstanden, han vælger. Alligevel har han endnu
ikke vundet nogen afgjørende kunstnerisk Sejr.
«Ein Fritenkjar» indeholdt snarere gode og
vittige Reflexioner om Æmnet end en dybere og
mere gjennemført Karakterfremstilling.
«Bondestudentar», hvis Psykologi for Hovedpersonens
og mange Bipersoners Vedkommende var ikke
blot ulastelig, men dyb, havde endnu rundt
omkring Taler, Foredrag, lange, halvt oratoriske
Repliker som Endre Storr’s f. Ex., hvor
Menneskefremstilling ganske anderledes havde
gjort digterisk Fyldest. Bogen var desuden
noget tung og formløs i sin Bredde. De sidste
smaa Fortællinger endelig have naaet en knap,
kunstnerisk Form, men have til Gjengjæld ikke
den foregaaende Romans ideelle Betydning.

Heldigt for Garborg er det, at han ikke er
kommen til at begynde som Digter, før han
var klar over, hvad han som Menneske skattede
og kæmpede for. Derved vil han spares for
uklædelige Omslag. Heldigt er det ogsaa for
ham, at han begyndte med den udprægede
Tendens, der gjør hans første Bog mindre til en
Skildring end til en Anklage. Denne
umiddelbare, rent lyrisk udtalte Tendens er Noget, en
Fortæller ikke tidligt nok kan have bag sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free