Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi have i vore Dage med deres stærke aandelige
Brydninger oplevet det Snurrige, at en Forfatter
som Jonas Lie, hvis første Række Skrifter,
for saa vidt de ikke vare direkte konservative,
iagttog en streng, stundom lidt ængstelig
Neutralitet, i en modnere Alder antog Tendens og
skadede en fortræffeligt anlagt Fortælling
Livsslaven ved en i Slutningsordene alt for
tydeligt udformet, næsten agitatorisk Anklage mod
det abstrakte Samfund. Lie trak hurtigt
Foden tilbage, da han skrev sin skjønne og
rige Roman Familien paa Gilje; men han har
ikke ret endnu fundet den snævre Sti
mellem det angribende Æmne og det vel lidet
betydelige. Hos Garborg vil man efter hans
hele Naturel aldrig være uklar over, hvad det
er, der har trykket ham Pennen i Haand. Men
han vil i sit fremtidige literære Liv aldrig mere
komme til som i «Ein Fritenkjar» udtrykkelig
at uddrage Moralen af sit Værk.
Hvad han i dette Øjeblik først og fremmest
behøver, er Udvidelse af sin Synskreds. Han
maa lære alle Klasser i det norske Samfund at
kjende, og han maa til Sammenligning med
egne Øjne se andre Landes Samfund. Han
maa ikke indskrænkes til at være norsk
Bondenovellist, selv om han erstatter den ældre
Digterslægts Søndagsbønder med mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
