- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
110

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Det er vanskeligt for en moderne Læser,
opdragen i et luthersk Land, at forestille sig
det Maal af Oprørskhed mod alle som hellige
og ukrænkelige betragtede Idealer, der laa i
slige Ord. Men man kan maale det revolutionære
Sindelags Styrke paa Styrken af den
Forargelse, Luther vakte; det var sandelig ikke
blot Hyklerne i den hidtidige Kristenhed, for
hvem det stod, som havde han givet Signalet
til den yderste Tøjlesløshed og sprængt alle
sædelige Baand.

Det for os Nulevende paafaldende ved hans
Standpunkt er især dets Snæverhed. Den
frigjorte Munk taler ikke om Naturen, naturlig
Beskaffenhed og Naturnødvendigheder. Han
taler udelukkende om Guds Vilje, og han har,
hvad Kjendskabet til denne Gudsvilje angaar,
selvfølgelig alene Bibelen at beraabe sig paa.
Men det Betegnende er endda, at han bestandig
bygger sin Argumentation paa et eneste
Bibelsted, som han atter og atter anfører, hvor
lidetsigende det end er med Hensyn til
Tvistepunkterne mellem ham og den katholske Kirke,
og det er Stedet, første Mosebog 28. Vers:
«Og Gud velsignede dem og sagde til dem:
Vorder frugtbare og formerer Eder.»

Han vrider dette Ord for at faa det drejet
til en Tordenkile, han kan slynge mod alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:55:21 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bgfressays/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free