- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
135

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til aabent at sige sig løs fra Kristendommen
som en Lære, hvis Sandhed de ikke kunde
tro paa, siden den førte til en saaledes spændt,
saa naturstridig Moralfordring. Kierkegaard har
afskrækket fra Kristendommen, medens hans
Hensigt var at fremstille den i dens Skarphed.
Hvem véd, om ikke adskillige Moderne komme
til at afskrække fra Ægteskabet under
Bestræbelsen for at stille skærpede Krav i dets
Navn. Og det vil ikke mere nytte, at
Forkynderen, som paa Luthers Tid, erklærer det
at gifte sig, for ubetinget, uundvigelig Pligt.
Man troer ham ikke mere.

Filosofernes Argumenter for Monogamiens
tilkommende Eneherredømme i alle Verdensdele
ere vistnok højst fortræffelige, men nogen
ubetinget overtydende Beviskraft besidde de ikke.
Hvordan det i den Henseende vil se ud paa
Jorden om flere tusind Aar, skal jeg lade usagt;
jeg har ingen Mening derom, men jeg ser det
rimelige og ønskelige Fremskridt deri, at det
Erotisk-ægteskabelige bliver et ganske privat
Anliggende, samtidigt med at Udviklingen naaer
saa vidt, at Ingen lader sine Børn i Stikken.
I vore Dage have vi to Slags Fødsler og én
Slags Død. Fødslerne ere dels ægte dels
uægte; Døden er altid ægte. I Fremtiden vil
man maaske kun kjende én Slags Fødsler, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free