Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rettet mod, som værdiløse, ja som Onder, fordi
de forstyrre og splitte det intellektuelle Liv,
der var hans eneste Maal. Han skattede sin
Forstand højere end sin Karakter, følte hele sit
Liv igjennem Spliden mellem sin Vilje og sin
Indsigt og kom saaledes ud fra sin egen
psykologiske Erfaring til at betragte Verden som
Vilje og Forestilling. At Viljen er alle Tings
Væsen — det er den nye Sandhed, han troer
at have fundet. Det er ved at se ind i sig
selv, at han har fundet denne Sandhed; thi i
sin Selvbevidsthed finder han Viljen (Attraaen)
som det Første og Stærkeste; den tager
bestandig det Bidsel, Forstanden lægger den i
Munden, mellem Tænderne og løber løbsk.
Viljen er derfor den radikale Funktion i alt
sjæleligt Liv, Intelligensen er kun et Organ, der
under det animalske Livs stigende Udfoldelse
groer ud fra Viljen.
Paa Rigdom, Ære og Vellyst er indenfor
Menneskelivet Viljen rettet; kun ved
Overvindelse af denne Vilje er et uforstyrret
intellektuelt Liv muligt, men paa den anden Side
forefindes stærk intellektuel Begavelse kun hos
Naturer med stærke Drifter. Schopenhauer selv
lagde (uden at besidde nogen Erhvervedrift) den
højeste Lidenskab: stærk Mistro, stor
Forretningsdygtighed, for Dagen i at bevare sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
