Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Ludwig Feuerbachs høje Rang, ikke ædelbaaren
og lyrisk uimodstaaelig som han, men
friskere, uden Skolepræg, mindre betynget af
Kunstord, mindre abstrakt og tysk, en Forfatter
for Verdensmænd og for Europa.
Dog Selvprøvelsens ensomme Timer vare
lige saa pinlige som Frembringelsens ensomme
Timer søde. I dem gjøs han tilbage for sin
ustyrlige Lidenskabelighed, sin dybe
Forfængelighed, sin om H. C. Andersen mindende
Dødsfrygt, mest maaske for den Menneskeforagt,
der havde udviklet sig hos ham, og som
passede saa slet til hans Overbevisning, at
Medlidenhed er Roden til al Sædelighed. Saa følte
han Trangen til at forløses fra sig selv, til
gjennem Begrundelse af Modsætningen mellem
den «erfaringsmæssige» og den «bedre» Bevidsthed
at nedsætte den sanselige Virkelighed til
en Skygge- eller Drømmeverden. Han brugte
Kants Lære om Rum og Tid som blotte
Anskuelsesformer til at gjøre det menneskelige Liv
her paa Jorden til en Art Drøm. Og i
Modsætning til den af ham saa højt beundrede
Goethes store Memento vivere formulerer han
nu sin Filosofi som en Betænken af Døden.
Ogsaa hans Pessimisme, der nutildags har
gjort hans Navn saa berømt, har som alle
hans øvrige Lærdomme sit tydelige Udspring i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
