Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundrede har kjendt, den, han (i 1873) døbte
med Navnet Dannelsesfilistre.
Dannelsesfilisteren anser sin upersonlige
Dannelse for den egentlige Kultur; hvis han
har hørt Tale om, at Kultur forudsætter et
ensartet Aandspræg, bestyrkes han i sin gode
Mening om sig selv, da han overalt finder
Dannede af sin egen Art, og da Skoler,
Højskoler og Kunstanstalter ere indrettede efter
hans Fornødenheder og det til hans Dannethed
svarende Mønster. Idet han saa at sige overalt
møder den samme stiltiende Vedtægt med
Hensyn til Religion, Moral og Literatur, med
Hensyn til Ægteskab, Familie, Kommune og
Stat, synes det ham godtgjort, at denne
imponerende Ensartethed er Kultur. Han aner
ikke, at dette velordnede og velsammenhængende
Filisteri, der er sat i alle Højsæder, paa alle
Herskerhynder og ved alle Pulte, ingenlunde er
blevet Kultur, blot fordi der finder et
Sammenspil Sted mellem dets Organer. Det er, siger
Nietzsche, ikke engang daarlig Kultur; det er
efter Evne solidt forskanset Barbari, kun ganske
uden det oprindelige Barbaris Friskhed og vilde
Kraft, og han har mange malende Udtryk for
at skildre Dannelsesfilisteriet som det Morads,
hvori al Træthed bliver stikkende, og i hvis
giftige Taage al Stræben sygner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
