Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om det Samme. Han siger f. Ex.: «Det eneste
Fornuftige er og bliver en Regjering af
Mandariner, forudsat at Mandarinerne kan Noget,
eller rettere kan Meget ... Der ligger ringe
Vægt paa, om flere eller færre Bønder kunne
læse og ikke høre deres Præst, men det er
uendeligt vigtigt, at mange Mennesker som
Renan og Littré kunne leve og blive hørte.
Vor Frelse ligger nu i et virkeligt Aristokrati.» [1]
Saavel Renan som Flaubert vilde underskrive
Nietzsches Grundforestilling, at et Folk vil sige
den Omvej, Naturen gaar for at frembringe en
halv Snes store Mænd.
Dog skjønt denne Grundtanke ikke fattes
Talsmænd, skal det ikke dermed være sagt, at
den er herskende i europæisk Filosofi. I
Tyskland tænker f. Ex. Eduard von Hartmann saare
forskjelligt om Historiens Formaal. Hans trykte
Udtalelser om dette Spørgsmaal ere bekjendte.
I en Samtale antydede han en Dag, hvorledes
hans Ide havde dannet sig i hans Sind:
«Tidligt,» sagde han, «var det mig klart, at
Historien eller med et større Udtryk
Verdensprocessen maatte have et Maal, og at dette
Maal kun kunde være negativt. En Guldalder
er jo for dumt et Hjærnespind.» Deraf hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
