Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fantasier om en af de bedst begavede Mennesker
frivilligt hidført Verdensundergang. Og i
Sammenhæng dermed staar hans Lære om, at
Menneskeheden nu synes indtraadt i Mandsalderen,
altsaa ude over det Udviklingstrin,
hvor Genier vare nødvendige.
Overfor al denne Tale om Verdensprocessen,
hvis Maal er Tilintetgjørelse eller Forløsning,
selve den lidende Guddoms Forløsning fra
Existensen, staar Nietzsche meget ædru og rationel
med sin simple Tro til, at Menneskehedens
Maal ikke er et i det Uendelige udskudt, men
maa ligge i dens højeste Exemplarer.
Og hermed har han naaet sin endelige
Besvarelse af Spørgsmaalet: Hvad er Kultur?
Thi paa hint Forhold beroer Kulturens
Grundtanke og de Pligter, den paalægger. Den
paalægger mig den Pligt selvvirksomt at stille mig
i Forhold til de store Menneske-Idealer. Dens
Grundtanke er denne: den tildeler hver Enkelt,
der vil arbejde for den og delagtiggjøres i den,
den Opgave: i sig og udenfor sig at arbejde
paa Frembringelse af Tænkeren og Kunstneren,
af Sandhedselskeren og Skjønhedselskeren, af
den rene og gode Personlighed, og derved
arbejde hen til Naturens Fuldendelse, hen imod
Maalet: fuldendt Natur.
Naar hersker Kulturtilstand? Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
