Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de unge Kunstnere ind i Gallerierne
istedenfor ud i Naturen, sender dem med endnu
ubefæstet Sind til Kunstbyer, hvor de tabe
Modet. Og i alle sine Former kan Historien
gjøre uduelig til Livet, som monumental ved at
fremkalde den Skuffelse, at der gives bestemte,
tilbagevendende historiske Konstellationer, saa
det, som én Gang var muligt, nu under helt
forandrede Vilkaar er muligt igjen, som antikvarisk
ved den vakte Pietet for det Gamle og
Forbigangne, hvilken lammer den Handlende, der
altid maa krænke en eller anden Pietet, endelig
som kritisk Historie ved den nedslaaende Følelse,
den fremkalder, at vi have selve de Fortidsvildfarelser,
over hvilke vi stræbe at løfte os, som
Arv og Barndomsindtryk i vort Blod, saa vi leve
i stadig indre Splid mellem gammel og ny Natur.
Paa dette Punkt som paa tidligere berørte
vil Nietzsche i sidste Instans den bovlamme
moderne Dannelse til Livs. At dannet og
historisk dannet i vor Tid næsten ere blevne
enstydige Begreber, er ham et sørgeligt Symptom.
Det er sporløst glemt, at Dannelse burde være,
hvad den hos Grækerne var: Bevæggrund,
Evne til Beslutning; nutildags betegnes
Dannelse gjerne som Inderlighed, fordi den er en
død indvendig Klump, som ikke bevæger sin
Indehaver. De mest Dannede er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
