Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævner man gjerne Reformationen. Nietzsche
gjør mod Betydningen af dette Held ikke de
sædvanligt anførte Kjendsgjerninger gjældende:
Luthers tidlige Verdsliggjørelse af den, hans
Kompromisser med Magthaverne, Fyrsternes
Interesse af at frigjøre sig fra Kirkens
Overlegenhed og faa Tag i Kirkegodset paa samme
Tid som de opnaaede en underdanig, afhængig
Gejstlighed i Stedet for en fri, af Statsmagten
uafhængig. Han ser Hovedaarsagen til at
Reformationen lykkedes, i de nordeuropæiske
Folkeslags Mangel paa Kultur. Flere Gange
strandede Forsøget i Oldtiden paa at grunde
nye græske Religioner. Skjønt Mænd som
Pythagoras, Plato, maaske Empedokles havde
Religionsstifter-Egenskaber, vare Individerne
altfor forskjelligartede til at de kunde hjælpes ved
en Fællesanvisning paa Tro og Haab. At
Luthers Reformation lykkedes i Norden var
analogt et Tegn paa, at Nordens Kultur stod
tilbage for Sydeuropas. Enten lød man blindt
som en Flok Faar et Løsen fra oven, eller,
hvor Omslaget var Samvittighedssag, aabenbarede
dette, hvor lidet individualiseret Befolkningen
var, ensartet som den fandtes i sine
aandelige Fornødenheder. Saaledes var ogsaa
oprindeligt den hedenske Oldtids Omvendelse
kun lykkedes paa Grund af den rigelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
