Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har udviklet denne sin Opfattelse i sit lærde
og dybsindige Ungdomsskrift Tragediens
Tilblivelse eller Grækeraand og Pessimisme, i
hvilket han indførte to nye Benævnelser
apollonisk og dionysisk. [1] Grækernes to
Kunstguddomme Apollo og Dionysos antyde
Modsætningen mellem Billedkunst og Musik. Den
første svarer til Drømmen, den anden til Rusen.
I Drømmen traadte Gudeskikkelserne først frem
for Menneskene; Drømmen er det skjønne
Skins Verden. Se vi derimod ned i Menneskets
dybeste Grund under Tankens og Fantasiens
Sfære, møde vi en Verden af Gru og
Henrykkelse, Dionysos’s Rige. Foroven hersker
Skjønhed, Maal og Maade; men derunder bølger
frit Naturens Overmaal i Lyst og Kval. Set
fra Nietzsches senere Udviklingstrin af, røber
sig det dybere Motiv til denne forskende og
sporende Fordybelse i den græske Oldtid.
Allerede paa dette Tidspunkt skimter han i
det, som gjælder for Moral, et Forringelsesprincip
overfor Naturen, søger en principiel
Modsætning til det og finder den i det rent
kunstneriske, kristendomsfjerneste Princip, som
han døber dionysisk.
Psykologisk træder allerede her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
