Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den militære Skole og Deltagelsen i Krigen
har rimeligvis ladet ham opdage i sig selv
noget Haardt og Mandigt og bibragt ham en
vidtgaaende Afsky for al Blødagtighed og
Feminisme. Han vendte sig med Uvilje fra
Medlidenhedsmoralen i Schopenhauers Filosofi
og fra det Romantisk-Katholske i Wagners
Musik, som han begge havde dyrket. Han
indsaa, at han i sin Fantasi havde omdannet
begge Mestere efter sit Behov, og han forstod
ret vel det Selvbevarelses-Instinkt, der gjorde
sig gjældende heri. Den stræbende Aand former
sig de Hjælpere, den har nødigt. Saaledes
tilegnede han senere sin Bog Menneskeligt,
Altformenneskeligt, der blev udgivet til Voltaires
Hundredaarsfest, Samtidens «frie Aander»; han
drømte sig de Forbundsfæller til, han i Livet
endnu ikke havde truffet.
Den haarde, smertefulde Sygdom, der
begynder i hans 32te Aar og for lange Tider
gjør ham til Eneboer, løsner ham fra al
Romantik og frigjør hans Sind fra Pietetens Baand.
Den fører ham langt bort fra Pessimismen i
Kraft af hans stolte Tanke «En Lidende har
ikke Ret til Pessimisme». Denne Sygdom gjør
ham i streng Forstand til Filosof. Hans Tanke
sniger sig ad forbudne Veje i Spørgelyst: Dette
gjælder for en Værdi. Kan man ikke vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
