Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herredømme ingen Nydelse større end Grusomhed.
Grusomhed hører til Menneskehedens ældste
Festglæder og Sejersglæder. Man tænkte sig
ogsaa Guderne kvægede og festligt stemte, naar
man bød dem Synet af Grusomheder — og
saaledes indsneg den Forestilling sig i Verden,
at ogsaa frivilligt Selvplageri, Spægelse, Askese
er af stor Værdi, ikke som Optugtelse men som
sød Lugt i Herrens Næse.
Kristendommen har som Oldtidsreligion
uafbrudt anvendt og prædiket Sjælekval. Man
tænke sig den middelalderlige Kristens Tilstand,
naar han formodede, at han ikke mere kunde
slippe for den evige Kval. — Eros og Afrodite
vare i hans Forestilling Helvedes Magter, og
Døden blev Rædsel.
Paa Grusomhedsmoralen er Medlidenhedsmoralen
fulgt. Medlidenheden prises som uegoistisk,
saaledes f. Ex. og især af Schopenhauer.
Allerede Eduard von Hartmann har i sit
tankerige Værk Phänomenologie des sittlichen
Bewusstseins (217—240) paavist Umuligheden
af i Medfølelsen at se den vigtigste moralske
Drivfjæder, endsige den eneste, som Schopenhauer
vil. Nietzsche angriber Medlidenhedsmoralen
fra andre Synspunkter. Han viser, at
den ingenlunde er uegoistisk. Den Andens
Ulykke generer os, krænker os, stempler mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
