Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Modsætning til den aristokratiske
Værdsættelse (god = fornem, smuk, lykkelig,
gudbenaadet) bliver saa Slavemoralen denne: De
Elendige alene er de Gode; de, som lide og
besværes, de Syge og Stygge, det er de eneste
Fromme. Derimod I, I Fornemme og Rige, I
er i al Evighed de Onde, de Grusomme, de
Umættelige, de Ugudelige, og efter Døden de
Fordømte. Medens den fornemme Moral var
den store Selvfølelses Udslag, en stadig Bejaen,
er Slavemoralen et stadigt Nej til et andet, et
du maa ikke, en Negation.
Til denne fornemme Værdsættelse god —
slet (slet = værdiløs), svarer Slavemoralens
Modsætning god — ond. Og hvem er de
Onde for denne de Undertryktes Moral? Netop
de Samme, som for den anden Moral var de
Gode.
Man læse de islandske Sagaer og fordybe
sig i de gamle Nordboers Moral, stille saa imod
den Klagerne over Vikingernes Ugjerninger.
Og man vil se, at disse Aristokrater, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
