Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sædelighed i mange Maader stod højt, overfor
deres Fjender ikke var bedre end løsslupne
Rovdyr. De sloge ned paa Beboerne af de
kristne Landes Kyster som Ørne paa Lam.
Man kan sige, de fulgte et Ørne-Ideal. Men
man vil da heller ikke undres over, at de, som
vare udsatte for disse frygtelige Overgreb,
flokkedes om et ganske modsat moralsk Ideal,
nemlig Lammet.
I tredje Kapitel af sin Nytte-Moral forsøger
Stuart Mill at vise, hvorledes Retfærdighedsfølelsen
har udviklet sig af den dyriske Attraa
efter at gjengjælde en Skade eller et Tab. I
en Afhandling om «den transscendente
Tilfredsstillelse af Hævnfølelsen» (Tillæg til første
Udgave af Werth des Lebens) har Eugen Dühring
efter ham søgt at bygge den hele Strafferetslære
paa Gjengjældelsesdriften. I sin Phänomenologie
har Ed. v. Hartmann paavist, hvorledes denne
Drift strængt taget altid kun medfører en ny
Lidelse, en ny Krænkelse for at vinde en
udvortes Oprejsning for den gamle, saa
Gjengjældelsesprincipet aldrig kan blive noget
sædeligt Princip.
Nietzsche gjør et voldsomt, lidenskabeligt
Forsøg paa at tilbageføre Hovedsummen af
falsk moderne Moral ikke til Gjengjældelsesdriften
eller Hævnfølelsen i Almindelighed, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
