Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krop (De tolv Tavlers Love; endnu i
«Kjøbmanden fra Venedig»).
Logiken her, som er bleven os temmelig
fremmed, er denne: som Erstatning for Tabet
tilstaas der Gjældsherren en Art Vellystfølelse,
den som opstaar ved at lade sin Magt gaa ud
over den Magtesløse.
Læseren kan hos Rée (anf. Skrift S. 13 ff.)
finde Beviserne for Nietzsches Sætning, at
Aartusinder igjennem har dette været
Menneskehedens Opfattelse: Det at se en Anden lide gjør
godt. Men det at tilføje en Anden Lidelse, det
er en Fest, under hvilken den Lykkelige svulmer
af Magtglæde; man kan der ligeledes finde
Beviserne for at Drifterne til Medlidenhed, Billighed,
Mildhed, der senere forherliges som Dyder,
oprindeligt næsten allevegne ansaaes for moralsk
værdiløse, ja for Svaghedssymptomer.
I Kjøb og Salg samt Alt, hvad der sjæleligt
hører til dem og som er ældre end nogensomhelst
Samfundsorden, spirer efter Nietzsches
Fremstilling Erstatning, Udjævning, Ret, Pligt.
Mennesket har tidligt været stolt af at være et
værdsættende Væsen. En af de tidligste
Almentanker har været den: Enhver Ting har sin
Pris. Og den Tanke: Alt kan afbetales — har
været den ældste og naiveste Rettesnor for
Retfærdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
