Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svaghedsfølelsen, bekæmpes, idet denne Masse
ved sit indre Sammenhold føler sig stærk.
Den asketiske Præsts Hovedmiddel var dog
det, at han omtydede Skyldfølelsen til Synd.
Den indre Lidelse var Straf. Den Syge var
Synderen. Nietzsche sammenligner den
Ulykkelige, der faar denne Fortolkning af sin Kval,
med Hønen, om hvem man har trukket en
Kridtkreds. Nu kan han ikke komme videre.
En lang Række af Aarhundreder igjennem,
hvorhen man ser, ser man Synderens hypnotiske
Blik stirrende — trods Hjob — paa Skylden
som eneste Aarsag til Lidelse. Overalt den
onde Samvittighed og Svøben og Haarskjorten
og Graad og Tænders Gnidsel og Raabet paa:
Mere Smerte! mere Smerte! Alt tjente det
asketiske Ideal. Og saa opstod epileptiske
Epidemier, som St. Veitsdansernes eller
Flagellanternes, og Hexehysterien og de store
Massedelirier i extravagante Sekter (der endnu spøge
i Fænomener som Frelsens Hær og deslige).
Det asketiske Ideal har endnu ingen
virkelige Angribere; der er ingen bestemte
Forkyndere af et nyt Ideal. Forsaavidt Videnskaben
siden Kopernikus stadigt er gaaet ud paa at
røve Mennesket dets tidligere stærke Tro paa
egen Betydning, virker den snarest i
Overensstemmelse med det. Virkelige Fjender og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
