Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vovehalse og for de ikke mange, der ere
indøvede i den store Menneskeforagt, som afskyer
Vrimmelen, og i den store Menneskekjærlighed,
der kun afskyer saa dybt, fordi der foresvæver
den Billedet af en højere, taprere Menneskehed,
som den vil fremelske og optugte.
Zarathustra er flygtet derop til sin Hule
paa Bjerget af Væmmelse ved den lille Lykke
og de smaa Dyder. Han har set, at
Menneskenes Lære om Dyd og Tilfredshed gjør
dem bestandigt mindre: deres Godhed er mest
det, at de vil, Ingen skal gjøre dem noget
Ondt; derfor komme de de Andre i Forkjøbet
ved at gjøre dem noget Godt. Dette er
Fejghed og kaldes Dyd. De angribe og skade
vistnok ogsaa gjerne, men kun dem, som en
Gang for alle ere prisgivne, og som man uden
Fare kan gaa for nær. Dette kaldes Tapperhed
og er en endnu dybere Fejghed. Men naar
Zarathustra vil jage de fejge Djævle i Menneskene
ud, saa raabes der imod ham: Zarathustra er
ugudelig.
Han er ensom, thi alle tidligere Fæller af
ham ere blevne frafaldne; de unge Hjerter blev
gamle, og ikke engang gamle, kun trætte og
lade, kun gemene — det kalder de, at de ere
blevne fromme paany. «Om Lys og Frihed
flagrede de engang som Myg og unge Digtere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
