Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nietzsches Lønlære, sammentrængt som i den
korteste Formel:
Midnatten nærmer sig, og saa lønligt, saa
skrækkeligt, saa inderligt som Midnatsklokken
taler til Zarathustra, tilraaber han de højere
Mennesker: Ved Midnatstid høres meget, som
om Dagen ikke tør give Lyd fra sig, og
Midnatten taler. O Menneske giv Agt!
Det er som Tiden randt, som sank jeg i
en dyb Brønd. Verden sover. Og kuldegysende
spørger det: Hvem bliver Jordens Herre? Hvad
siger den dybe Nat?
Klokken brummer, Træormen pikker,
Hjerteormen nager: Ak, Verden er dyb.
Men den gamle Klokke er som et klangfuldt
Instrument; al Kval har bidt den i Hjertet,
Fædrenes og Forfædrenes Smerte, og al Lykke
har sat den i Svingning, Fædrenes og
Forfædrenes Lykke — der stiger fra Klokken en
Evighedsduft, en rosensalig Gyldenvinsduft af
gammel Lykke, og denne Sang: Verden er dyb
og dybere endnu end Dagen tænker.
Jeg er for ren for Dagens plumpe Hænder.
De Reneste skulle være Jordens Herrer, de ikke
Anerkjendte, de Stærkeste, Midnatssjælene, der
er lysere og dybere end nogen Dag. Deres
Kval er dyb.
Men Lyst gaar dybere end Hjertets Kval.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
