Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaar ud paa Sammenlægning og Omspænding
af en Masse smaa Kjendsgjerninger for
derigjennem at finde en Lov. De bedste af dem
ere aristoteliske Hoveder. Faa af dem fængsle
personligt eller synes meget sammensatte som
Personer. De virke mere ved hvad de gjør end
ved hvad de ere. Nietzsche derimod er (som
Schopenhauer) en Gjætter, en Seer, en Kunstner,
mindre interessant ved hvad han gjør end ved
hvad han er.
Saa lidet tysk han end føler sig, fortsætter
han dog den tyske Filosofis metafysiske og
intuitive Overlevering og har de tyske Tænkeres
dybtliggende Uvilje mod ethvert Nyttesynspunkt.
I sin lidenskabelige, aforistiske Form er han
ubetinget original; ved sit Tankeindhold erindrer
han spredtvis om mangen Anden saavel i Samtidens
Tyskland som i Frankrig; han betragter
det imidlertid øjensynligt som rent urimeligt, at
han skulde have en Samtidig at takke for Noget
og vredes som en Tysker paa Alle, der ligne
ham i et eller andet Punkt.
Det er allerede berørt, i hvor høj Grad han
erindrer om Ernest Renan i sin Opfattelse af
Kulturen og i sit Haab om et Aandsaristokrati,
der kan gribe Herredømmet over Jorden. Ikke
desmindre har han ikke et anerkjendende Ord
tilovers for Renan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
