Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et dygtigt Naturel til at skrive dette i vore
Dages Tyskland ikke ti Aar efter Krigen.
Hans Mangel paa filosofisk Dannelse gjorde
nødvendigvis Indledningen til hans
Literaturhistorie noget mager. Han nøjedes med den
Iagttagelse, som han søgte at give Karakter af
en Lov, at Tyskerne efter deres Naturbeskaffenhed
naaede et aandeligt Højdepunkt én Gang hvert
600. Aar. De havde aandeligt kulmineret
omkring Aar 600, Aar 1200 og Aar 1800. Det
første Aarstals Tvivlsomhed gjør Udmaalingen af
Bølgebevægelsen saare usikker. — Han stræber
med stor Alvor at finde den dybeste Egenskab
i den tyske Natur. Han finder den i sin Bog
i den Haardnakkethed i Godt som i Ondt, om
hvilken Tacitus siger, at de gamle Germaner
kaldte den Troskab. Men et Par Aar efter,
netop som den «antisemitiske» Bevægelse stod
i sin Blomst, sagde han en Aften vemodigt:
«Det gaar mig underligt med Bestemmelsen af,
hvad der dybest inde er tysk. Engang troede
jeg, det var den store Lidenskab. Saa troede
jeg, det var Haardnakkethed. Tidligt vidste
jeg, vor Forbandelse var den, ikke at kunne
holde Maal og Maade. Nu véd jeg slet ikke
mere, hvad det Tyske er. Jeg ser altfor megen
Raahed.» Han hørte til dem, der strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
