Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han gjennemled her den dybe Nedslaaethed,
som følger med al Begynden i Kunsten, Kvalen
ved at føle paa én Gang den umaadelige Afstand,
som skiller Begynderen fra de store Mestre, til
hvis Højde ingen Trappe fører op, og den
maaske endnu mere pinlige Afstand, som han
opdager mellem sin famlende Ævne og de lidt
Viderekomnes i hans Øjne næsten uopnaaelige
Færdighed. Det var ikke blot paa Pinakotheket,
at den unge Fitgers Mod sank, naar Rubens og
Tizian aabenbarede sig for ham i al deres Storhed,
men det var ham, som om der i Antikklassen
paa Akademiet skabtes Mesterværker, hvilke
han rent fortvivlede om at kunne frembringe
Magen til.
Personligt sluttede han sig nærmest til
Camillo Genelli, den fine, idealistiske Kunstner,
hvis Centaurer mangen Rejsende vil erindre fra
et Ophold i München og som Paul Heyse har
sat et blivende Minde i sin Novelle «Den sidste
Centaur», Genelli’s og end mere den alderstegne
Cornelius’s Aand henrev den unge Enthusiast.
Han blev — underligt nok — før sit tyvende
Aar den sidste Cornelianer, han der senere som
Maler ved sin Kjærlighed til det Nøgnes
maleriske Glans og Pragt, og sin Evne til dekorativ
Gruppering skulde se sig betegnet som en
Forløber for Makart. Han sværmede den Gang for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
