- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
299

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der jo tidt kunde være i Humør til at lade en
lystig Fyr slippe fra Strikken for en Vittigheds
Skyld, og kommer ud af sit Fængsel «efter at
have tømt Skjændselens Bæger til Bunden».

Da han kun tredive Aar gammel skriver
sit berømteste, her oversatte Digt, sit store
Testamente
er han saa fattig, at han «hverken har
Skaal eller Fad eller Salt til et Æg», saa
medtaget af sit Fængsels- og Flakke-Liv, at han
hverken har Haar, Skjæg eller Øjenbryn, men
efter sin humoristiske Beskrivelse staar som en
skrabet Gulerod midt i Livets Trængsel
, udsat
for Landsforvisning af de Mægtige, afvist af
Pigebørnene, findende en Slags Trøst i at skildre dem
som de er og udmale dem den Fremtid, hvoraf
de trues. Vi se ham snart levende halvt som
Elsker, halvt som Opvarter hos den tykke Margot
(«Jeg er et Svin og hun min So»), et skrækkeligt,
fordrukkent og larmende Fruentimmer, meget
pudset og pyntet, meget søgt og yndet — snart
lidenskabeligt forelsket i en Kokette, der tager
ham ved Næsen og holder ham for Nar, snart
endelig, Student og Poet som han er, vemodigt
fortabt i Erindringen om en elsket Kvinde, hvem
Døden har berøvet ham og om sit Forhold til hvem
han har de dejlige Ord: Deux estions et n’avions
qu’un cœur
(I Oversættelsen: Tvende var vi,
men Hjertet var kun ét).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free