Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en følt og andægtig Respekt for den hellige
Jomfru (i den Ballade, hvor han testamenterer
hende sin Moders Sjæl), han har Ømhed for sin
Moder, Taknemmelighed mod Velgjørere, mangler
i al sin Nedværdigelse ikke en vis Selvfølelse,
er og føler sig langt større end sin Skjæbne.
Men derfor er og bliver han den han er, vilde
Knægtes og løse Kvinders stadige Omgangsven,
og hvad Penge han har havt mellem Hænder,
er ufravigeligt, som hans Omkvæd lyder, gaaet
«til Kroen og til Piger Alt».
Dette Liv medførte rimeligvis det Gode, at
det lettede ham Bruddet med Datidens hele
poetiske Vedtægt. Han var tidligt løben af
Skolen, han trykkedes ikke af nogen Lærdom
(hans Sardina, den gode Ridder, skal være
Sardanapal), han fængsledes ikke af Forbilleder.
Han brød da saavel med den herskende Forms
Kunstleri som med de lærde Hentydninger og
de staaende Allegorier. Han skrev hverken om
Foraarets Skjønhed eller om at hans Hjertes
Kastel snart maatte overgive sig. Som ægte
Pariserbarn synes han aldrig at have kastet et
Blik paa noget Landskab, og den ridderlige
Elskovs Terminologi er ham fuldstændigt fremmed.
Han skildrer med indtrængende Virkelighedssans,
og det gamle Sprogs Naivetet kaster sin Ynde
over Skildringen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
