- Project Runeberg -  Essays. Fremmede Personligheder /
307

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reminiscenserne af den geniale Parodi, sat sig
tilbage i Digterens Tid og gjort sig fortrolig med
hans Følemaade og Tankegang, saa vil man
indvinde et virkeligt Udbytte af sin Læsning.
Man vil opdage, at Alt hvad der fandtes i
Tidsalderen af Sværderaslen og Talekunst, af
store Følelser, heltemodige Vovestykker, krigersk
Lidenskab, exalteret Æresfølelse og personlig
Stolthed fandt en forstærkende Gjenklang i
Corneille’s Sjæl. Hans Kvinder ere stærke eller
vilde, pligtstrænge eller hævngjerrige som
Datidens var. Hans Mænd ere Krigere,
Sammensvorne, stolte Adelshøvdinge eller kolde, kloge
Politikere som Datidens fremtrædende Mænd.
Karakteristisk for alle Personerne er en ubændig
Selvfølelse, som den fandtes i Corneille’s egen
Sjæl. Der er megen Selvros, men der er megen
Storhed. Den fattige Digter fra Rouen, hvem
Samtidens største Politiker Richelieu først
benyttede til Udarbejdelsen af sine egne slette
Stykker, dernæst forfulgte, da hans «Cid» saa
fuldstændigt overstraalede al Samtidens Poesi,
Ministerens indbefattet — Provinsboen, som
ikke personligt havde Anledning til at lære de
Stores Tænkemaade at kjende gjennem Andet
end deres Svagheder, vidste dog fuldtvel,
hvorledes en stor Politiker tænker og føler, havde
et Begreb om Statssager og Statskunst, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgfressays/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free