Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rystes uophørligt af Længselens og Savnets
Feber». Den stadige Modsætning her er den
mellem Barndomshjemmet og Ynglingens
Omgivelser. Hist Provence med sin Sol, her Paris
med sit Skarn og hans Kammer med dets
Elendighed. Der røber sig hos Forfatteren en
Art Forfærdelse over det Hæslige og Modbydelige
i det virkelige Liv, som dog er af den Beskaffenhed,
at den Gjenstand, der frastøder Mennesket
i ham, drager Kunstneren i ham magisk til sig.
«Dette er,» tilraaber han sin tidligste Ungdoms
Kammerater, «en Verden, I ikke kjende; Studiet
af den gjør svimmel ... jeg gad gjennemtrænge
hine Hjerter og Sjæle; maaske vilde jeg kun
finde Dynd paa Bunden, men jeg vilde gjerne
undersøge dette Dynd.»
Der er her under Sjælens fortvivlede Hulken
forkyndt en Slags pessimistisk Dogmatik. De
franske Digtere, der som Musset og Murger
havde givet et Billed af deres Ungdoms
Elskerinder som ærbare, uskyldigt letsindige eller
yndefuldt letfærdige, beskyldes for besmykkende
Løgnagtighed: «Man kalder dem Ungdommens
Digtere, hine Løgnere, som have lidt og grædt
og fortvivlet og som saa have givet disse Kvinder,
der ødelagde deres Ungdom, Vinger paa Skuldrene.
Deres Elskerinder var i Virkeligheden
infame; deres Kjærlighed medførte al den Rædsel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
