Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spille i Gult. Dette Gule, det er Misundelsens
Farve.
Det er endvidere som et daarligt Varsel
for Coupeaus og Gervaises Giftermaal, naar de
blive viede i en Sky af Fejeskarn, medens
Kirken gjøres ren. De ere komne for sent, og
mens Degnen fejer, giver den gnavne Præst dem
en kort og skjødesløs Velsignelse, som var de
komne til at tage hinanden tilægte i en Mellemtid
mellem to rigtige Messer, «medens Vorherre
netop var gaaet ud».
I Huset, som Gervaise beboer, findes et
Farveri, og det Vand, der strømmer ud derfra,
afspejler stadigt den stakkels Heltindes
Stemning. Da hun flytter ind med godt Haab for
Fremtiden, er Vandet lysegrønt (d’un vert
pomme très tendre); hun skrider smilende hen
over Rendestenen; hun ser i Vandets Farve et
lykkeligt Varsel. Saalænge det gaar hende
godt, faar de tre Alen Rendesten foran hendes
Bod en uhyre Vigtighed for hende, bliver til
en bred Flod, som hun vilde have skulde være
meget renlig midt i alt Gadens sorte Skarn, en
underlig og levende Flod, som Farveriet i
Huset farvede alt efter hendes sarteste Luner.
Da hun tilsidst helt er gaaet til Grunde, da
hun falbyder sig af Sult og en Aften vender
hjem, efter til sin dybe Beskæmmelse at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
