Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Imod Maria og Mariadyrkelsen stiller Zola
saa Cybele og Cybeledyrkelsen som symmetrisk
Kontrast.
Serge Mouret har en Søster, hvis Aand er
hæmmet i Væxten, men hvis Legeme til
Gjengjæld har udviklet sig med fyldig Kraft. Hun
har svære Arme, et mægtigt Bryst. Hun lever
og aander kun, omgiven af det rige, animalske
Liv i Baggaarden blandt Kaniner, Ænder og
Høns, i Avlingens og Udrugningens hede Luft,
hvor Dyrene vrimle og befrugte hinanden og
forplante sig uafbrudt. Af hende gjør han
langsomt en Cybele.
Præstens Husholderske siger om hende:
«Finder De ikke, at hun ligner den store Dame
af Sten i Kornhallen i Plassans?» Og Zola
forklarer: «Hun mente en Cybele, der laa udstrakt
paa Kornneg, et Værk af en Elev af Puget.»
Lidt længere hen siger han om hende:
Hun var en Skabning for sig, hverken Frøken eller
Bondepige, en Jordens Fosterdatter med en Skulderbredde
og en snæver Pande som en ung Gudinde.... Hun havde
den runde Midie, der drejer sig frit, og de stærke Lemmer,
der sidde godt paa Kroppen, som man finder hos de antike
Billedstøtter.... Man skulde have troet, hun var skudt
op af sin Baggaards Jordsmon, og at hun indsugede dens
Saft gjennem sine stærke Ben, der var hvide og faste som
unge Træer..... Hun fandt en stadig Tilfredsstillelse i at
føle det vrimle om sig .... Hun bevarede sin Rolighed,
der var som et skjønt Dyrs.... lykkelig ved at mærke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
