Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der rulle ned paa Brystet, fuldende denne
hendes Dronningedragt.
Hvorfor Dronningedragt? Fordi nu er
hun Eva.
Hun er Skabningens Sol. Hun er som
Solen selv: «Han kyssede hver Lok; han brændte
sine Læber paa disse Straaler af en nedgaaende
Sol». Efterhaanden er det, som blev de kun
«ét Væsen, kongeligt skjønt». Og for mystisk
at betegne Menneskeparrets Sammensmeltning
og dets Herredømme over Alnaturen hedder det:
«Albines hvide Hud var kun den Hvidhed, som
Serge’s brune Hud havde. De gik langsomt,
klædte i Sol. De var Solen selv. De nejende
Blomster tilbad dem». (Ils passaient lentement,
vêtus de soleil; ils étaient le soleil lui-même. Les
fleurs penchées les adoraient).
Og saaledes fortsættes Allegorien endnu
mange hundrede Sider igjennem med en saa
smaalig Nøjagtighed, at den Gejstlige, der som
Englen med det flammende Sværd fordriver
dem fra Paradishaven fører Navnet Archangias.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>