Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selv om Udtrykkene nu er blevne arrangerede
bag efter, selv om disse Breve ikke er ægte, men
et Memoire-Brudstykke, der for en Kontrastvirknings
Skyld senere blev indskudt som Overgangsparti i
Bogen om Börne, saa har man her uden al
Tvivl et rigtigt Billede af Heines Stemning i hine
Dage.
Den 6te August skriver han saa: «Jeg sad
netop og læste i Paul Warnefrieds Longobardernes
Historie, da den tykke Avispakke med de varme,
glødende hede Nyheder ankom fra Fastlandet. Det
var Solstraaler, indviklede i Trykpapir, og de
opflammede min Sjæl til den vildeste Brand. Det
var mig, som kunde jeg antænde det hele Ocean
indtil Nordpolen ved Ilden af den Begejstring og
den vilde Glæde, som luede i mig.» Det var ham
Alt som en Drøm; især klang Navnet Lafayette
for ham som et Sagn fra hans tidligste Barndom;
han kunde neppe fatte, at den Mand, som havde
anført den daværende Slægts Bedsteforældre i den
amerikanske Frihedskrig, nu paany sad til Hest
som Nationalhelt. Han syntes, han maatte selv
til Paris for at se det.
Han skriver i heftig Pathos, som han dog snart
selv maa dæmpe med en let Selvironi: «Lafayette,
den trefarvede Fane, Marseillaisen ... Jeg er som
beruset. Dristige Forhaabninger stige lidenskabeligt
i Vejret som Træer med gyldne Frugter og vildt
voxende Grene, der strække deres Løvværk helt ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
